fredag den 3. oktober 2014

Te koppen .....

Skitse lavet på billigt kladdepapir, med 4 inktense blyanter og lidt vand ( se teksten herunder )
Det er sent .... få min. før midnat og jeg har nydt en kop the sammen med min hustru.
Samtidig har jeg lavet en lille skitse med Derwent Inktense Pensils og min Derwent Waterbrush.

Jeg har brugt 4 farveblyanter:
0820 Peacock Blue
1550 Spring Green
1800 Baked Earth
2030 Chinese Ink

Nu er koppen tom, teen er drukket og tegningen fotograferet ..... klokken er nu forbi midnat .... det er fredag og tid til at få lidt hvilen inden morgendagen ;-)

;-) PB

onsdag den 1. oktober 2014

Gården "Berhus" ... for anden gang .....

Lørdag d. 13. september lavede jeg for første gang en skitse af gården "Berhus".
Min hustru og jeg bor jo på "Berhusveien" i et område udstykket fra gården "Berhus". Første gang stod jeg på en cykelsti sydvest for gården ... i dag stod jeg nordvest for gården på "Timenesveien", markeret med en rød nål på kortet.
Gården "Berhus" ses som en firkant mellem "Berhus" og det grønne "E18" skilt til højre i kortudsnittet.

"Tegne Gubben" og skitsen ...

Dagen har været præget af regn og gråvejr.

Jeg har valgt at tegne med den tynde Marvy 01 tush og Koh-I-Noor Progresso Aquaerell blyanter ( vandopløselig farveblyant ) i kombination med min Derwent Waterbrush og en lille smugle med fyldepennen til sidst.

Med mobiltelefonens frontkamera ( ikke specielt god kvalitet ... hm !!! ) har jeg lavet et selvportræt med skitsen ...


Skitsen før farvelægning...

"Berhus" i det fjerne ...
Min hjemmelavede skitseblok ... her som dobbeltopslag 10,5x15cm ... sammen med div tegngrej ;-)
Den færdige skitse ...

søndag den 28. september 2014

Coprinus comatus ...


Skitsen og de udvalgte "Coprinus Comatus"
Bag ved sommerhuset ( med det vindblæste træ ... link her ) ..... stod denne række i sprækken mellem cementstenene ... og dermed var endnu et motiv for en hurtig skitse på vej ned på papiret

... disse spiselige herligheder har navnet "Coprinus Comatus" ... på dansk "Parykblækhat" 

... i noget mere moden udgave end de jeg her har tegnet, folder svampene seg ud til "paraplyer, hvor der drypper "blæk" fra randen".

Dobbelt opslag i min hjemmelavede skitsebog ... formatet bliver da 15,0x10,5 cm.
Skitsen er lavet med to vandfaste tusch, en fyldepen og en waterbrush


Den færdige skitse ...




En ganske enkelt skitse som bragte mig meget glæde at lave .....

Kommentarer og spørgsmål er som altid velkomne ....

Masse tegnehilsner ......... PB

lørdag den 27. september 2014

Et lille bitte vindskævt træ ...

Færdig blæsevejrskitse 7,5x10,5cm
En hyggelig familiebegivenhed har ført hele familie til dette sommerhus på Strandvejen 32 i Tornby syd for Hirtshals.
Fyldepennen og min waterbrush blev fundet frem til denne enkle skitse af træet foran huset ... tegnet i min hjemmelavede skitsebog 7,5x10,5 cm

onsdag den 24. september 2014

En grå og fugtig dag i september ...


En grå dag i september ... Derwent Inktense Pensils i hjemmelavet skitsebog ... 12,5 x 17,5
Indledende øvelse ... først en løs skitse ...


Vejen med den gule stribe man kan skimte midt i billedet er Topdalsvej.
Jeg er på vestsiden og ser mod øst.
Øverst til venstre uden for billedkanten ligger bebyggelsen Lauvåsen.







Her er det meste af farvelægningen på plads ... Derwent Inktense Pencils ... delvis bearbejdet med Pentel waterbrush
Efter endt farvelægning har jeg gået over hele skitsen med en Rotring Artpen 1,1. Skitsetid på denne kolde og fugtige efterårstid endte på ca 3 kvarter ... og så begyndte det at regne på cykelturen hjemover ...

Færdig skitse øverst ;-)

Kommentarer / spørgsmål er velkomne







De bedste tegnehilsner ... PB

tirsdag den 23. september 2014

Oddernes Kirke ...

 Dagens morgentur var usædvanlig .... anledning var en tur til dyrlægen med vovse.
Det viste sig heldigvis at være et mindre problem ... hjemturen skulle foregå med bus.
Der blev ca. 20 min ventetid ved busstoppestedet / Oddernes Kirke, og dermed en anledning til lidt skitseri.









































Fyldepen ( Rotring Artpen 1,1 ) og en waterbrush i min hjemmelavede skitsebog. Et dobbeltopslag på højkant 7,5x21cm.

En næsten færdig skitse med waterbrush og tegnepen

mandag den 22. september 2014

By og land mødes .... mellem Hånestangen og Vigvollåsen

Dagens motiv er hentet næsten samme sted som i går. Jeg er gået lidt længere ud ad "Hånestangen" i dag. Marken man ser her ligger umiddelbart til venstre for den ladebygning med kan se på gårsdagens tegning. Villaen og garagen helt til venstre ligger vest for vejen "Nedre Hånes" og Boligblokken øverst til venstre ligger på østsiden af vejen "Vigvollåsen". Man kan med rette sige at by i form af boligblokken ( der ligger 3 lige efter hinanden skjult af træerne) mødes med landbrug og halmballer i forgrunden.

Skitsen er lavet ca kl 8.15-9.00. Lav sol, lange skygger og køligt vejr prægede denne dejlige efterårs morgen.

Der er tegnet med Marvy Drawing 0,1  Derwent Inktense Pencils, Pentel Waterbrush og fyldepen. Skitseblokken er hjemmelavet ... format 7,5x10,5 cm

En hyggelig måde at starte dagen på ;-)


.


søndag den 21. september 2014

Søndag morgen på Hånestangen ...


Hen over 5 enkeltsider har jeg lavet en skitse på Hånestagen .... format 37,5 cm x 10,5cm .... skitsetid i dag ca 45 min.
Hånestangen .... fællesnavn for en halvø ( "tange" ) og et vejnavn, ligger mindre end 10 minutters gang fra vores hjem.
Hånestangen er en blanding af landbrug og beboelse .... hvilket også ses tydeligt på kortet her ved siden af.
Nålen på kortet markerer motivet for dagens skitse ... jeg stod på Hånestangen direkte syd for markeringen, da jeg lavede skitsen.
Jeg blev grebet af motivet på en helt særlig måde i dag .... det lagde op til at udnytte "harmonikaen" i min hjemmelavede skitsebog på en helt ny måde i dag.

Hver "side" i min "harmonikabog" måler ca 7,5cm  x 10,5 cm. Tidligere har jeg lavet skitser som fyldte en ... evt. 2 sider i skitsebogen .... denne gang er der brugt 5 sider.
Lommerne var fyldt med lidt mere tegnegrej end jeg plejer i dag. Ud over min faste samling, så havde jeg i dag også Derwent Inktense blyanterne med ( en variation over temaet vandopløselige blyanter ).

Indholdet af jakkelommerne på dagens morgentur



Her kommer enkelt siderne ... 5 stk ... fra venstre mod højre ...








Tak for at du har læst med så langt ....

Kommentarer og spørgsmål er velkomne ..... de bedste tegnehilsner ... PB ;-)

lørdag den 20. september 2014

En enkelt farveklat ...

7,5 x 10,5 fyldepen ... og waterbrush ...
... og en enkelt farveklat ( St.Petersborg akvarelfarve ) i hjemmelavet skitsbog

Det er ikke til at se det .... men vejen ... til venstre ... er dobbelt så bred som cykelstien .... det ser bare ikke sådan ud, når man står så langt til højre som jeg gjorde da jeg lavede denne skitse.
Jeg er ikke langt hjemmefra ... 6-8 m til højre for mig er hjørnet af haven hvor vi bor. Skitsen fandt vej til skitsebogen på aften gåturen med vovse, som igen måtte finde sig i en pause mens den gamle fedtede i skitsebogen. Denne gang gik der 5-10 minutter fra start til slut, så Ida skulle ikke vente længe før vi kunne fortsætte vores aftentur ....

Fem postkasser ... på to stativer ... og en skraldespand ...

Dobbeltopslag i skitsebogen ca 15 x 10,5 cm

På vej hjem fra morgenturen med vovse fandt jeg dette motiv. Fra den inderste ende af Berhusvej er der en smal grus sti mellem husene .... en genvej til gæsteparkering og gansti med tilhørende gangbro over Hånesveien.
Jeg har lavet skitsen i min "lommeskitsebog" ... foldet af et ark tegnepapir i A2 format ... i det lommevenlige format 7,5 x 10,5 cm .... Rotring kaligrafi pen og en waterbrush ...

Dagens skitse øverst til venstre ... sammen med div. farveblyanter, waterbrush, tuschpen, Rotring pen og en fyldepen.