Jeg vågnede til sol og blå himmel i dag. Ud over eftermiddagen skulle Ida ( vovse ) luftes. Med tegnetasken over skulderen gik vi på tur i nærområdet. Vi havde ikke gået mange meter før iskold luft mindede os om at det langt fra er sommer. På en nærliggende parkeringsplads fandt jeg motivet for dagens skitse. Fyldepen, skitsebog, mobiltelefon ( til at filme processen med ) ... og et par ting mere blev fundet frem. På trods af vind og kulde var det hyggeligt at sidde i vinden og tegne. Men efter kun et kvarterstid var fingrene iskolde og tegnesagerne blev pakket sammen ... der blev både skitse og video ud af det.
Som noget relativt nyt er videoen optaget med mobiltefon. På grund af af vinden har jeg brugt ekstern mikrofon med vindhætte. Det hele er redigeret med Lumafusion på iPad.
På morgenturen med Ida ( vovse ) fandt jeg i dag motivet på en parkeringsplads. Som en del af historien må jeg nævne en detalje. Ida ( vovse ) havde leveret en "gavepakke" før vi kom til parkeringspladsen. Nævnte "gave" samlede jeg naturligvis op i en dertil indrettet plasticpose. Knude blev bundet, og posen blev med på gåturen. Tidligere var der apotek på stedet med et mindre "bjerg" ved siden af. Det er nu fjernet. En cykelsti går midt igennem stedet, hvor der før var apotek. Motivet for dagens skitse er ligger ved siden af denne ny cykelsti.
A6 skitse lavet på morgenturen med vovse
Lidt usædvanligt for mig startede jeg med en hurtig blyant skitse. Jeg plejer at tegne med fyldepen eller sprittusch. Men i dag blev det blyant. En ganske enkelt skitse lavet på ca 8 min. Det ved jeg fordi jeg filmede processen med min mobil. Da skitsen måske ikke er så interessant, vil jeg skrive lidt om hvordan jeg laver mine små tegnevideoen.
Når jeg har fundet motivet, pakker jeg tegneudstyr og en lille videorig ud. Når telefonen er monteret i riggen starter jeg tegneriet. Som regel filmer jeg hele tegneprocessen fra start til slut. Tegner jeg længe, da kan jeg lave pauser i både tegneriet og filmingen.
Efter filmingen af tegneprocessen vrider jeg rundt på telefonen. Jeg filmer en "selfie". Med telefonen løftet til hovedhøjde filmer jeg mit ansigt i et par udsnit. Halvnær og nær mens jeg "ser frem" og "ser ned" .... somom jeg stod og så fra motiv og ned på skitsebogen. Somme tider laver jeg også et par skud på afstand. Det viser mig stående foran motivet mm.
Jeg har 3 ting "på film";
A: skitsebogen mens der tegnes
B: nærbilleder af mit ansigt men jeg "tegner"
C: situationsbilleder af motiv/ omgivelser mm
Undervejs i denne proces med at filme fra forskellige vinkler havde jeg lagt hundeposen fra mig ved siden af min videorig. En bil med to arbejdere fra firma TT Anlegg havde fået øje på plast posen med hunde høm høm. De viste samfundssind og gjorde mig opmærksom på at posen skulle samles op!!! Smilende høflige folk .... jeg på min side viste dem videokamera, skitsebog osv. Selvfølgelig skulle jeg tage posen med mig. Episoden med bilen ses i videoen ;-).
I dag lavede jeg kun blyantskitsen på stedet. Fyldepen og nogle få farveblyanter blev brugt til at gøre skitsen færdig efter hjemkomst .... der blev brugt ca 15 min på den del af processen.
Til sidst overførte jeg video filerne til min iPad og redigerede i en APP .... LumaFusion. ( kan anbefales !!! )
Det er vores datters fødselsdag i dag (tillykke Sara!) ... og hendes to børn skal deltage i en større badminton turnering hele dagen i dag og i morgen .... dermed var min hustru og jeg inviteret til at overvære dele af turneringen ... jeg tror vi endte med at være der 3-4 timer.
Turneringen kører fra tidlig morgen til en gang i aften og vist nok noget tilsvarende i morgen. Ungerne var travelt optaget af at spille ... mens min hustru prøvede at følge med på kampene lavede jeg skitsen ovenfor .... personerne er fra lige så mange badmintonkampe som der er personer .... og ingen af dem er vores børnebørn .... flaget er hang heldigvis samme sted hele tiden ....
Dette er en af de hurtige skitser ... ca 20 min mens min hustru havde andre ting som skulle ordnes. For første gang har jeg filmet processen med mobiltelefon ( SONY XPERIA XA2 med en BOYA BY-MM1 for at få bedre lyd ). Nyt er det også at jeg har redigeret videoen på min iPad med programmet LUMAFUSION.
Op ad en væg på Fruktveien fandt en mængde toiletter. De fleste var hvide, et enkelt havde en ubestemmelig "rosa" farve. Der var også et par håndvaske, et trafikskilt, lidt plastrør osv.
Jeg tegnede med fyldepen.
Mod slutningen af tegneprocessen tog jeg et par fotos af min skitse ( stregtegning uden farve ) ... med toiletterne i baggrunden.
Jeg hørte på det tidspunkt en venlig stemme som spurgte: "Kan jeg hjælpe med noget" .... det var indehaveren af alle toiletterne.
Jeg viste min skitse og spurgte om det var ok at jeg lavede skitser af hans firmavæg .... med toiletterne foran.
Jo da, det var ok .... og i sidste øjeblik. Hr Bragø ... fra firmaet Brdr Bragdø AS, fortalte at toiletterne skulle køres til genbrug i morgen.
Således oplyst om mit motivs videre skæbne gik jeg hjem for at farvelægge ( og skrive dette indlæg ) .... tak for at du har læst med så lagt.
Julen ... det var sidste år ... nu har vi fjernet julepynten fra vinduet. Thomas, vores yngste barnebarn, har lavet søheste til os. Vi fik dem i julegave ;-) . De er nu forsynet med "snor i nakken" og pynter i køkkenvinduet ... hermed tak til Thomas!
Dette blev årets sidste skitse
.... julen 2018 var vi sammen med vores næst ældste søn, hans hustru og dere to herlige unger.
Skitsen viser lidt af årets juletræ og Christine ved chatollet ( læg mærke til julesokken under bordpladen ). Hun maler på plasticfigurer ... det er “BEAST CLAW RAIDERS” fra “AGE OF SIGMAR”. Det er Jakob, som spiller sammen med venner.
Her hjælper Christine med "primer" ... som vist nok er det vi før kaldte "grunder" på dansk.
D. 7.4. lavede jeg en tilsvarende skitse af Jakob ... kan ses her. Senere samme dag fortsatte Jakob med farvelægning ...
Godt nytår til alle!
A5, fyldpen og W&N akvareller, påført med Pentel waterbush
Ulrikke har tidligt fri fra skole i dag. Hun har taget bogen “Tante Grusom” med ned til os gamle ( vi er Ulrikkes MorMor og MorFar, og bor i etagen under Ulrikke og hendes familie ).
Mens jeg laver lidt mad til Ulrikke, læser min hustru højt for hende af "Tante Grusom".
I dag ville Ulrikke have hjemmebagt speltbrød ( bagt med surdej ) med “mugatti” ( hjemmelavet nugatti, omdøbt af Ulrikke .... “ det hedder mugatti, fordi det er MorMor og MorFar som har lavet det."
Ulrikke spiste også hjermmebagt rugbrød med syltøj og brunost .....
Mens Annette læste højt og Ulrikke spiste sig mæt lavede jeg denne skitse.
... pludselig er det jul .... og dermed hilsner til alle som følger med her i mit lille hjørne!
A6 skitse, fyldepen, akvarelfarver og waterbrush .... ca 15 min.
Fra vinduet i soveværelset ... juleblomster fra 2015, 2016 og 2017. En af dem er næsten klar til at blomstre ... A5.
Cansom skitsebog, A5. Sailor fyldepen med Sailor KIWAGURO blæk og en Pentel Waterbrush
Juleblomsterne er fra Astrid, Saras ( vores datter ) svigermor. Vi har i flere år fået en flot orkidé af Astrid i december. Orkidéer blomstrer længere tid end de fleste andre potteplander .... men når den sidste blomst er faldet af, flytter vi urtepotten ind på soveværelset. I dag er der 4 i vinduet. To af dem har lavet nye blomsterknubber.
Vi synes det er hyggeligt at orkidéerne lever længe her hos os. Det virker somom de har det godt i det kølige soveværelse. Nogen gange sender de nye blomsterskud op helt nede fra bladkransen. Orkidéen til venstre blomstrer fra de gamle blomsterstilke. Knubberne vokser for tiden så hurtigt at man kan se forandring fra dag til dag ....
A5 skitse, lavet med fyldepen, farvelagt med akvarelfarver
.... før farvelægning
Som oftest laver jeg skitser når jeg har begrænset tid til rådighed. Det er sjældent, at jeg sætter tid af til skitseriet. Det er når jeg af en eller anden grund har en "tidslomme". Når jeg absolut ikke har noget andet at lave. Som nu i dag .... jeg sad ca 20 minutter her i fyssens venteværelse. Det var koldt. På toppen af det hele bliver man bedt om at tage skoene af midtvejs i gangen. Jeg fik kolde fødder ( i bogstavelig forstand ) men fik da lavet skitsen herover. HM ... må indrømme at de kun var stregtegningen der kom på plads, men jeg sad og frøs. Farvelægning og skriveriet til højre er lavet efter hjemkomst.
Småkagerne i kurver ( brune kager ... pepperkaker kalder nordmændene dem ) var ok .... automaten med koldt vand fristede ikke....