I det der engang var "ODDERNES RÅDHUS" på Lund, har man i forbindelse med en totalrenovering af bygningen bl.a. lavet en café - "RÅDHUSCAFEEN". Der valgte jeg at spise i dag efter en tur til en af boghandlerne i centrum af Kristiansand. Ud over div kager og kaffe sælger de også pizza - fra kl. 12:00. Jeg valgte "Solisten" og fandt et hyggeligt bord direkte inden for døren, med fint overblik over cafeen. Mens jeg ventede på pizzaen startede jeg på en blyantskitse med kanten af bordet jeg sad ved i forgrunden og ca. halvdelen af den modsatte væg i baggrunden. Da pizzaen blev serveret, vendte jeg blad i skitsebogen og lavede en superhurtig skitse inden jeg begyndte at spise ( smagte herligt ). Derfra blev det skiftevis tegning og spisning, til jeg var færdig med begge dele ;-)
På den tomme plads i forgrunden lå der engang et apotek. Det er forlængst fraflyttet og grunden er ryddet. Kun nogle få stumper af knuste tagsten viser at der har stået en bygning her. Det der står tilbage var engang helsesenter med læge, fys. træningscenter mm. Alle disse aktiviteter er flyttet til en ny bygning. Som tiden går fremstår den forladte bygning mere og mere præget af "tidens tand" og hærværk. Der er knuste ruder, grafitti mm som taler sit tydelige sprog ....
Videoen herunder viser dele af tegneprocessen ....
Jeg var på en smut tur til Danmark i går. Morgenfærgen fra Kristiansand til Hirsthals kl 08:00 om morgenen og hjem igen modsat vej med ankomst Kristiansand 23:59.
Første skitse er fra Hirsthals ... et lille stykke vej vest for færgehavnen holder fritidsfiskerne til. Der var gråvejr og en sur kold vind. Motivet er valgt ud fra muligheden for at arbejde i ly for vinden.
Dobbeltopslag i A6 skitsebog. Fyldepen og farveblyanter
Den næste skitse blev lavet på toget mellem Hirtshals og Hjørring ... de sidste 10 min inden vi kom til Hjørring ... stiftblyant HB 0,7
.... tydeligt at billetten ikke syntes om at få lim på bagsiden ...
Egentlig tænkte jeg på at tegne den op med fyldepen .... men denne gang får blyanten lov til at stå som den nu blev i første omgang.
Dobbeltopslag i A6 skitsebog. Fyldepen, akvareller og waterbrush.
Vel ankommet kunne jeg glæde mig over at det triste kolde vejr med masser at skyer ikke var nået til Hjørring ... sol, blå himmel og noget højere temperatur mødte mig da jeg gik af toget ;-)
Denne gang fandt jeg videokameraet frem ... og i 10X normalt tegnetempo kan dele af tegne processen ses på videoen herunder
På vej hjem besøgte jeg gode venner, som efter en hyggelig eftermiddag kørte mig til færgen ... tak til Lilian og Flemming.
Det blev kun til to skitser inden Superspeed klappede til kajen i Kristiansand ved midnatstid ... klokken blev ca 01:00 inden jeg var helt hjemme ...
Herunder de sidste to skitser:
Tak for at du har brugt tid til at se på mine skitser ;-)
DobbeltopslagienA6skitsebog, fyldepenmedvandfast blæk, 3 inktense farveblyanter og en waterbrush.
I dag ... 12.5. var der en kølig vind i gågaden ( Markens ) i Kristiansand.
Der var mange som havde et budskab til byens folk ..... bl.a. en lille gruppe Mormoner som havde en stand, hvor de opfordrede de forbipasserende til at spørge dem om deres tror.
Den unge dame til højre havde ikke fronten, men ryggen til de forbipasserende. Hun var igang med et stort pastelportræt af den første nordmand som konverterede til Mormons lære.
Jeg er jo altid nysgerring når jeg ser folk som tegner i det offentlige rom. Det blev til en hyggelig snak ... ikke om Mormons lære ... men om pasteller, blyanter, tegneteknik mm ;-)
Jeg så det som en oplagt skitsemulighed .... så jeg afsluttede den hyggelige samtale og fandt et sted hvor jeg kunne stå og tegne. Efter lidt skitseri viste jeg den unge dame tegningen herover. Hun spurgte om hun måtte fotografere den .... måske den ender i Salt Lake City .... ;-)
Hunden i forgrunden tilhører en af byens "Klar" sælgere ... den er således en kendt del af bybilledet ... med hårelastik ;-)
På en bustur til Kristiansand tegnede jeg to skitser .... et "nærbillede" af en mobiltelefon, og en mand med afrohår som stod foran mig i midtergangen på bussen. Begge skitser er lavet med fyldepen med vandfast blæk ( Calli ), 3 farveblyanter ( Derwent Inktense Pencils ) og på den ene af skitserne har jeg også brugt en waterbrush ( Pentel ).
Sailor fyldepen. Pensel waterbrush og hjemmelavet akvareller med 6 St.Petersborg White Knuget akvareller.
Denne weekend har vores yngste barnebarn fødselsdag... Thomas er nu 3 år gammel ;-)
Det blev der en A6 akvarelskitse ud af. Vandfast blæk.... Calli.. med akvarelfarver på toppen.
Her ... i bussen mellem centrum af Kristiansand og Hånes ... har en ung mand fundet "hånd-alteret" frem. Mens han gør de rituelle bevægelser over skærmen, har jeg tilladt mig at fæste øjeblikket til papir. Selv om der kun var en meter mellem os, så virkede det ikke som om han lod sig påvirke af at blive tegnet ...
Skitsen er lavet i sin helhed på Metrobussen M2 omkring kl 12:10 på vej fra centrum mod øst d. 20.2.17. med fyldepen og 3 farveblyanter ... i en A6 skitsebog.
Min hustru sætter knapper i en hjemmestrikket dukketrøje. Dobbeltopslag i A6 skitsebog
Min hustru er en dygtig strikker. I disse dage er det en trøje til en dukke, som vi gav Ulrikke for nogle år siden.
I dag skal der syes knapper i ... rosa knapper ;-).
Det gav mig en anledning til at lave denne skitse.
Jeg har tegnet med Derwent Inktense farveblyanter og en Sailor fyldepen ... i en DALER&ROWNEY A6 skitsebog.
Krigen om bredbåndskunderne spidser sig til .... der graves på Hånes ... bydelen vi bor i ... der skal fiber ud til folket ... det bliver vist nok helt fantastisk i forhold til "delt kobber" som vi har for tiden.
Det var koldt og blæsende det kvarters tid jeg stod og tegnede ... med fyldepen og Inktense pencils.
Rotring Arpen 1,1 og en CDE Sailor pen med 55 gr. spids
Denne skitse er lavet med en Rotring Artpen 1,1 ... den til venstre på fotografiet. Der er vandopløselig blæk i den.
Fyldenpennen til højre er en CDE Sailor med 55 grader bøjet spids, den er brugt til "eikenøtterne" og teksten ... med original Sailor blæk i patroner.
Det fremgår jo af skitsen at det er en af de hurtige .... relativt få streger med Rotring pennen ... og en tur med en waterbrush for at opløse dele af stregerne .. og dermed få de grå flader på plads.
Mellem Berhusveien og E18 i bydelen Hånes / Kristiansand
Agern og div. på A6 skitsebogen ( glemte at få min waterbrush med på billedet)
Agern, tekst og de få områder med farver er lavet hjemme ...
... og det hele er lavet som et dobbeltopslag i en A6 skitsebog.
Et hyggeligt lille skitseri lavet på en kold efterårsdag ...
Fyldepennene og de to Derwent Inktense farveblyanter