lørdag den 11. november 2017

I svinget ... Bamåsen/Hånes

Skitse lavet i kulden i dag ved 12 tiden

Ida  ( vovsen ) og jeg kommer ofte forbi stedet her, når vi er på tur. I dag stoppede vi et kvarters tid for at lave en hurtig skitse  ( det var isnende koldt for fingrene ... ).

Fyldepen med vandfast blæk og lidt akvarelfarve på toppen.


Næsten færdig med akvarellerne ... lidt detaljer og tekst med fyldepen mangler.
Format 12x15cm

fredag den 10. november 2017

I garnbutikken ...

12x15 cm ... fyldepen og akvareller.
Garnbutik i Henrik Wergelands Gt - Kristiansand
To gode venner deler på en garnbutik ... der var jeg på besøg i går. Der var mange kunder, så jeg fandt mig en stol i hjørnet af butikken ... og glædede mig over at det summede af aktivitet. Tydeligt en butik hvor kunderne kom i første række ... men tiden gik og jeg tænkte at jeg nok måtte gå ... og komme igen en anden gang, hvor der var mere stille i butikken.
... men så fant jeg på at lave en skitse ... af en dame som bl.a. ville have hjælp til en strikkeopskrift på engelsk. Skitsebogen blev fundet frem .... de første rå streger blev tegnet ... og så forlod kunden butikken ... det var min egen fejl ... jeg ventede alt for længe før jeg fandt papir og fyldepen frem ...

Farver og tekst er lavet hjemme ... skitsen ... dvs. den ufuldendte skitse ... er lavet i butikken.


tirsdag den 7. november 2017

Snefræseren ... ( nu kan vinteren godt komme ! )

Pennetegning med akvareller i en 12x15 skitsebog. Ca kl 16:15 d. 7. nov. 2017
En kort eftermiddagstur med Ida ( vovse ) ... blev lidt længere i dag.
Ikke i afstand, men i tid.
Jeg fik nemlig øje på en snefræser.
Den stod halvt dækket til for enden af en række med garager ikke langt hjemmefra ...
Der gik ikke lang tid før sidste streg og farveklat var på plads ... og netop som jeg skulle til at pakke sammen kom en bil og parkerede ved siden af mig.
Det blev til en hyggelig snak med chauføren og hans 4 år gamle søn ... om børnehaven, vovse og nogle af de andre børn på vejen ...


Næsten færdig skitse ...

Tak for at du har set på mine skitser ...

søndag den 5. november 2017

Hånesveien ... Fruktveien ... Plommeveien ...

Ida ( vovse ) og jeg var på tur i det fine vejr i dag omkring klokken 13. Hen ad gangstien langs med Hånesveien ... en rosenbusk, som for længe siden havde mistet bladene fangende mit blik ... sollyset glimtede i de dyb røde frugter ... efter lidt "gåen frem og tilbage" fandt jeg et passende ståsted, hvor jeg kunne lave en skitse uden at være i vejen for cykler og og gående.

Vejstumpen i midten er en lille del af "Fruktveien" ... og boligblokken i baggrunden er en del af bebyggelsen på "Plommeveien".

Flere forbipasserende stoppede for at se hvad jeg dog lavede ... en godt voksen dame fortalte mig om børn og børnebørn .... og vedyrede at hun ikke kunne tegne ... men at hun havde malet tidligere ... senere kom en familie med to børn ... vist nok på 4 og 11 ... pigen på 4 og Ida ( vovse ) snakkede en masse samme ;-) ... det blev til to hyggelige samtaler inden alle gik videre til hver sit, og jeg fik tegnet min skitse ... og Ida var glad for lidt mere gåtur inden vi vendte hjem.

Der er tegnet med fyldepen ( Sailor ) med vandfast blæk ( Calli ) og fargelagt med St.Petersborg akvareller med en Pentel Waterbrush

Tak for at du har læst så langt ... skriv gerne kommentarer eller spørgsmål
Dobbeltopslag i skitsenbogen ... total ca 24 x 14,5 cm

torsdag den 2. november 2017

Mellem No 29 og No 33 ... / ved legepladsen.

Berhusveien ( vejen vi bor på  ) .... har et "t-kryds" med en legeplads ... overfor legepladsen sad jeg med hund og skitseblok ved 12 tiden i dag ... det blev der en hurtig fyldepenne skitse ud af ... med lidt farver fra 3 Derwent Inktens blyanter.

Format 12x14,5 ... ved legepladsen ... ca 10 min skitsetid i dag


Video med det meste af skitseprocessen .... 8x normalt tempo ....


onsdag den 1. november 2017

Et hus på vejen ...

På Berhusveien ( som er vejen vi bor på ) ... er der mange typer huse.
Der er huse bygget til en familie, huse med op til 4 lejligheder, huse med lille udlejning del og rækkehusbebyggelse med ialt 12 lejligheder.

I dag har jeg brugt den sidste rest af dagslys til at lave denne akvarelskitse ...

Akvarelskitse ca 32x24cm ... ca kl 17:00 ... 1.11.17

tirsdag den 31. oktober 2017

Venter på bussen ...

En fyldepenne tegning ... ca 12x15 cm ... farvelagt med 2 farveblyanter

Det blæste koldt i Kristiansand centrum i dag

... manden her stod og ventede på bussen i Henrik Wergelands Gt. ved buss stopp D hvor busruterne 10, 11 og 12 holder til.

Jeg har tegnet med min trofaste fyldepen ... en Sailor med 55 grader bøjet spids.

På udvalgte steder har jeg lagt lidt farve på med et par Denwent Inktense farveblyanter.




Her står han ... motivet for dagens skitse ... 31.10.17 kl 12.30-12.40

mandag den 30. oktober 2017

Berhus ... på ene kold efterårsdag

I min første "hjemmesyede" skitsebog har jeg lavet denne fyldepen / faveblyantskitse. Den er lavet med en Sailor fyldepen fyldt med originalt Sailorblæk ( ikke vandfast ) og 3 Derwent Inktense farveblyanter. En Pentel waterbrush er brugt oven på dele af farvefladerne ...

Dobbeltopslag - ca 14,5x18
Her stod jeg - ud for Berhusveien 29 - og gården Berhus i det fjerne mellem husene midt i billedet

Næsten færdig - skyer og lidt detaljer i bygningerne til venstre mangler

mandag den 16. oktober 2017

Blodbøgen ...

Jeg var her for en måneds tid siden ... da var der grønne blade på træerne ... bort set fra blodbøgen.
Med fyldepen og masser af energi startede jeg på min skitse ... næsten samtidig med at et voldsomt regnvejr hældte vand ud over min skitseblok ... dermed blev der ikke mere ud af det motiv ... ikke den dag ... men i dag var det sol ...

Det var også dagen, da jeg bestemte mig for at skifte fyldepennen og akvarellerne ud med pasteller ...

Her kommer nogle fotos ... og nederst en video med dele af skitseprocessen i dobbelt tempo ( tot tegnetid i dag ca en halv time )

Færdig pastelskitse ... div soft pastels på Fabriano Tizziano 160 g

Pastelblyanter fra Koh-I-Nooer, til venstre 24 soft pastels fra K-I-N og til højre 12 Derwent soft pastels

Færdig skitse ... med tegnegrej ... nu skal det hele pakkes ned og hunden skal få lov til at "læse avis" på vejen hjem ;-)

lørdag den 14. oktober 2017

Udsigt fra gangstien ... ned over Berhusveien



I dag stoppede jeg 40-50 meter oppe på cykel/gangstien der går fra Berhusveien op til enden af Bamåsen og broen over Hånesveien.
Derfra havde jeg udsigt over "indgangen" til "Nedre Berhusvei".

Helt ude til venstre skimtes hjørnet af nr 3, derefter kommer det røde hus - nr 5 - til højre for det røde ligger nr 55, den grå gavl som stikker op over garagerne til højre er nr 57.

Helt nederst til venstre en havebænk som Nedre Berhusvei Velforening har placeret ...

Efter mange dage med regnvejr var det hyggeligt med en halv times tide ude med fyldepen og akvareller ...

Tak for at du har taget dig tid til at se på mine skitserier ;-)





Næsten færdig ... 12,5 x 17,5 cm i en hjemmefoldet "skitsebog"  ... lavet at et enkelt ark Canson akvarelpapir
Dagens motiv ... plus lidt af omgivelserne ...