søndag den 25. februar 2018

Snelandskab februar 2018

Næsten færdig ...
I dag har temperaturen sneget sig et par grader over 0. Ida ( vovse ) og jeg har på Vigvolåsen fundet et sted med læ, sol og udsigt.

Sådan en kombination kan der jo blive en skitse ud af.


12x15 cm, fyldepen, akvarel og nogle få farveblyanter

lørdag den 24. februar 2018

Akvareller i lommeformat ... hjemmelavet

I det store udland mod vest kan man købe en visitkort-æske med tilhørende blikskåle til akvarelfarver ... alt sammen markedsført på internettet.
Med porto, norsk moms og fortoldingsgebyr bliver den dyrere end jeg synes om ....
Min blikæske er købt billigt på et loppemarked her i Kristiansand ... for 10 kr  ... i første omgang limede jeg en tom medicin pakning i visitkortæsken til akvarelfarverne. Omtalt her på bloggen.
Men siden da har vores ældste søn købt 3D printer og fortalt mig om programmet TINKERCAD. Det er meget enkelt at bruge. Det er gratis og har nok muligheder, til at jeg er tilfreds.

Fotoet herunder er et screendump som viser paletten som jeg har lavet i programmet.

Simon har velvilligt printet det i hvidt plastmateriale ... tak ;-)



I mine gemmer fandt jeg en æske med 12 tuber akvarelfarver ... mærket "White Nights"
... Jeg har valgt kun at fylde farver i de 9 små "kasser".
Forestiller mig at kunne bruge de aflange til faveblanding ...



White Nights farverne, farveprøve og den delvis fyldte akvarelæske
Pentel Waterbrush, Sailor fyldepen med kaligrafispids (bøjet 55 grader ).
Farverne: Lemon, Yellow, Yellow Ochre Scarlet Light, Ultramarin, Blue, Green,Sephia, Neutral black.
( farvebetegnelserne som de står på tuberne )

Nu vil jeg lade tubefarverne "sætte sig" lidt inden jeg lukker æsken. Det er dejligt at kunne begrænse tegneudstyret til skitsebogen, den lille blikæske med farverne, en waterbrush og fyldepennen med vandfast blæk ( Calli ).

torsdag den 1. februar 2018

Vrimlehallen og Studentkantina ...

I dag mødtes jeg med Celine Sørensen. Hun studerer på UiA / Kristiansand. Celine havde inviteret mig til at lave skitser på universitetet.
Det blev en hyggelig eftermiddag, med en masse snak om skitseværktøj, motivvalg, tegneteknik mm ... og lidt skitsetegning ;-)

12x15cm .... lavet mens jeg ventede på at Celine skulle blive færdig med undervisningen.


12x15 cm
Her er vi begge næsten færdige med skitserne fra Vrimlehallen ... navn, dato osv mangler.


A5

Her er jeg igang med skitsen fra Kantinen


fredag den 26. januar 2018

Gangbroen ... og busstoppestedet

De sidste par dage har jeg lavet 2 skitser fra nærområdet.

12x14cm skitze fra gangbroen over Hånesveien

På den første stod jeg på gangbroen over Hånesveien ... bydelens "hovedvej" ... med udsigt til vejen under broen og en boligblok på "Plommeveien" i baggrunden. Forgrunden på skitsen er kanten af broen jeg står på ( limtræ og galvaniserede rør som gelænder ).


12x14 cm skitse .
.. med udsigt til busstoppestedet på Fruktveien med boligblok på Plommeveien i baggrunden
På den anden skitse sidder jeg på min Walkstool 45 i ndeibusstoppestedet  "Kirsebærveien" på "Fruktveien" med udsigt til samme boligblok som var i baggrunden af den første skitse.
Nederst til højre ses busstoppede stedet på modsatte side af vejen.

Tilblivelsen af denne skitse ... ved busstoppestedet ... blev afbrudt flere gange. Hyggelige mennesker som skulle med bussen kommenterede skitsens tilblivelse ... og fortalte lidt om eget liv. Linda ... en dame som havde været på besøg et sted i nærheden fortalte at hun ikke tegnede, men fotograferede. Hun tog billeder med mobilen. Lavede sort hvid billeder ud af det og lagde dem ud på nettet.

Hun spurgte om hun kunne tage billeder af mig, Ida ( vovse ) og min skitse ... og lægge dem på nettet .... og sådan gik det ... inden bussen kom tog hun en del fotos af undertegnede med hund og skitse ... så måske kommer jeg på nettet i sort / hvid udgave .....






fredag den 19. januar 2018

Enlig bil for enden af Hånesveien ...

Dobbeltopslag i min skitsebog ... temperaturen i dag ... lige omkring frysepunktet, og næsten vindstille
 

Der har tidligere ligget flere bygninger her ... en garage og et hus foruden den som jeg har med på min vinterskitse.
Efter flere dage med frost ... og lidt sne ind imellem ... stod jeg i dag op til en dag med relativt mildt vejr. Ida ( vovse ) og jeg blev mødt at et snedækket landskab .... og en himmel dækket af blågry skyet.

 For enden af Hånesvejen, ned mod E18 fandt jeg dagens motiv.
Sikkert placeret ved kanten af en cykelssti klappede jeg min walstool op.
Tegnesager og akvarelæsken blev fundet frem ... Ida slog sig til ro med at det nok ville gå et stykke tid før vi skulle videre på formiddagens luftetur.


Skitsen er lavet med min grønne Sailor fyldepen ... og farvelagt på stedet med St.Petersborg akvareller.
Det blev en hyggelig tegnestund ... afbrudt af 5 - 6 forbipasserende. Det er altid hyggeligt med en snak ude i det fri ;-) ... tak til de som stoppede !

fredag den 5. januar 2018

NIKKELVERKET

I dag sad jeg 15-20 min i et venteværelse på 4.etage med udsigt over Kristiansand havn.
Det var næsten vindstille i dag. Udsigten var fantaskisk.

Skitsebogen ( 12x15 cm ) og min Sailor fyldepen blev fundet frem sammen med 3 udvalgte Inktense Pencils fra Derwent.

Jeg startede .... med fyldepen ... der hvor vand møder fjeldet til venstre på skitsen ... derefter kystlinjen med de to hvide cylindertanke. Så tegnede jeg hele bygningsmassen ... "Nikkelverket" ... og til sidst de 3 takkede linjer som afgrænser a. fjeldene i det fjerne ( længst til venstre ) .... b. fjeldene i mellemgrunden bag ved Nikkelverket og b. længst til højre det nærmeste fjeld ind mod Kristiansand Havn.

Til slut farvelage jeg hele skitsen med de 3 Inktense blyanter. Først fjeldene i baggrunden ... Deep Indigo 1100. Dernæst fjeldene i mellemgrunden Deep Indigo 1100 sammen med Leaf Green 1600 ... fjeldet til højre Baked Earth 1800.
Himmelen er farvelagt med Deep Indigo med meget let hånd.
Vandfladen er også farvelagt med Deep Indigo ... som har fået et par strøg med rent vand ( Pentel waterbrush ).

Tekstlinjerne, dato og signatur påført hjemme senere på dagen.

Skitse lavete med fyldepen og 3 farveblyanter ... format 12x15 cm

torsdag den 28. december 2017

The speaking tube ...

Mellem Bamåsen 5 og 7 ligger der en lille legeplads. Der er en bænk, en rund sandkasse, et "skib" og et samtale anlæg, som de man havde på skibe i gamle dage. Det er  en metaltragt som via rør er forbundet med en tilsvarende tragt i den anden ende ... jeg har selv prøvet at snakke/lytte i dette tekniske vidunder ... sammen med vores barnebarn Ulrikke ... og det virker ... lyden suser ubesværet mellem de to metaltragte ... mere forklaring her.

Hurtig fyldepenneskitse ... 12x15 cm


Mens jeg tegnede denne skitse, fik jeg selvskab. En ældre herre og en ung pige ... med hver sin hund ... stoppede for at hundene kunne hilse på Ida ( vores vovse ).

Hen over vovserne blev det til en hyggelig snak om skitserne jeg laver. Manden med hunden havde set flere af dem på den lokale FaceBook gruppe for bydelen Hånes. Han husket bl.a en tegning af en motorcykel fra oktober 2016 ....  klik på denne link ... så er det næst øverste skitse.

Skitsen i dag er af den enkle type ... hurtig gennemført ... med få detaljer. Tak til Simon Daugård Jerup, som har fundet de historiske detaljer om “The speaking tube”.

onsdag den 27. december 2017

Mellem træerne ... på den anden side af vejen ...

... jeg går næsten hver dag på stien mellem Berhusveien og gangbroen over Hånesveien. Sammen med med Ida ( vovse ) så jeg i dag ... mellem træerne ... på den anden side af Berhusveien ... et okkerfarvet hus. Om sommeren er huset skjult fra gangstien. Det ligger højt over starten på Berhusveien ... skjult bag en masse træer. Men her om vinteren kan man finde “huller” mellem grantræerne, hvor dele af huset ses rammet ind af træstammerne.

Berhusveien 21 .... akvarel / fyldepen skitse ... 12x15 cm


Jeg var heldig med vejret i dag ... ingen vind og 3-4 varmegrader. Det gik hurtigt med skitseriet i dag ... et kvarters tid alt inkl.

fredag den 22. december 2017

“BITTE LILLE JULAFTEN”

12x15 cm skitse fra vores hjem bitte lille juleaften


...... vi ( min hustru og jeg ) har ikke lagt mærke til det før ..... udtrykket “bitte lille julaften” ... brugt om aftenen 22,12. Vi har boet i Norge mange år, og først lagt mærke til denne betegnelse for aftenen for “lille juleaften” i denne uge ... på "God morgen Norge" / tv2.no.

Med denne meget enkle lille skitse ... lavet netop på bitte lille juleaften ... vil jeg ønske alle en fantastisk juleaften / solhverv.

Hjerteligt tak for “Likes” på FaceBook og mange hyggelige kommentarer ... det betyder meget for mig som hobbytegner  ....

Der er en lille historie bag de to figurer på skitsen.

Et udvalg af trædyr ... de fleste er gaver fra vores børn ...


Den lille fætter til venstre er fra mit barndomshjem. Mange timers leg har slidt håret af ham, og bare en lille skindstump vidner om tidlige tiders hårpragt. Aben er designet af Hans Bølling og produceret af Ørskov & Co ( ifølge stemplet under den ene fod.
Til højre er en ... faktisk to .... gaver fra vores søn og svigerdatter i Danmark. Det er en Kaj Bojesen abe, med nissehue af træ ( deraf to gaver 😎).


Aberne blev flyttet fra deres faste plads på tv bænken til spisebordet ... for af jeg i magelig stilling ... i en god stol kunne lave denne lille skitse ....

Fyldepen, en waterbrush og en rød farveblyant medvirkede i legen hen over en 12x15 cm side i skisebogen ....

Endnu engang tak for at netop du har fulgt med på mine hverdagsskitser !!!!!

tirsdag den 19. december 2017

Tre gadelygter ...

En vinterdag på Bamåsen ... fyldepen og akvareller
... alt lavet på stedet
( fra gangbroen over Hånesveien )
12x15 cm
Det har været frostvejr i nogle dage ... og i dag var det spejlblankt alle vegne. Ved 12 tiden var Ida ( vovse ) og jeg på "morgentur", vi stoppede på fodgængerbroen som går over Hånesveien til Berhusveien...
Det var vindstille og ganske hyggeligt at stå ude og tegne ... jeg tror der var 2 -3 graders varme.
Så i dag slap jeg for at vandet frøs til is i penslen.
Motivet viser udsigten fra gangbroen mod garagebygningen og nogle af husene på Bamåsen.

Akvareller, skitsebog med Sailor fyldepen og Pentel waterbrush på toppen
og yderst  til højre lidt papir til at justere vand og farvemænden i penslen