torsdag den 11. februar 2016

"Fluen på væggen"

For en måneds tid siden traf jeg en af mine venner ved en teaterforestilling. Det blev til en hyggelig snak ... bl.a. om flerkamera produktion af symfonisk musik. Snakken endte med, at jeg blev inviteret til at overvære prøverne i forbindelse med transmition af en koncert med fuldt symfoniorkester. De sidste par dage har jeg været "fluen på væggen" i billedregien ... ud over hyggelig samtale om arbejdsgang mm ... så blev der også tid til en enkelt skitse af Reidar ved billedmikseren.
Reidar ved billedmikseren ...
Dobbeltopslag i en A6 skitsebog ... blyant skitse med en "Derwent Sketching" Medium Wash 4B

Herunder et par fotos taget med mobilen fra regien ... tak til Reidar, Trond og David som alle får billederne til at danse over tv-skærmen ...
Dette foto er taget ca fra samme position hvor jeg sad, da jeg lavede skitsen øverst i dette indlæg ...

Producenten ved billedmikseren længst væk, de to kameraoperatører nærmest ...


På busturen til og fra koncertsalen blev der også anledning til et par skitser.

Manden her sidder på sædet foran mig i bussen. Et taknemligt motiv. Han er optaget af sit blad og holder stort set samme stilling det meste af tiden. Jeg havde 10-12 min til at lave skitsen inden manden forlod bussen.
Skitsen er lavet med samme blyant som skitsen af Reidar ... men i stedet for at bruge blyanten tør, så har jeg et par gange undervejs brugt en waterbrush for at opløse stregen. Effekten er bl.a. brugt for at give indtryk af en glasplade foran manden som sidder og læser i et blad. Jeg havde tidligt lavet en skravering som dækkede det meste af kraven og bagsiden af jakken .... efter en tur med vand har jeg tilføjet en del streger oven på de grå flader. En hyggelig skitseoplevelse på vej til klassisk koncert ;-)

På vej hjem sad jeg lidt længere tilbage i bussen. Jeg sad i venstre side ud mod vinduet ... på den anden side af midtergangen sad en ung kvinde .... stort krøllet hår, strikket hue og med opmærksomheden krøllet ned i en smartphone ... med andre ord endnu et fint motiv, som jeg kunne forvente ville sidde stille.
På vinduet er der en grå flade ... den starter ved kanten af vinduet bag den unge dames nakke og ender foran hende nede ved hænderne. Den er tegnet som en ganske let/lys skravering med samme blyant som er brugt på de andre to skitser. Derefter har min waterbrush gjort resten.
Farvelægningen er akvarel påført med min waterbrush. Efter gennemtegning af hele skitsen har jeg brugt vand ( waterbrush ) for at lave gråtonerne .... efter farvelægningen med akvarel/waterbrush har store dele af skitsen igen fået en omgang med blyanten ... begge busskitser er i sin helhed lavet undervejs mens bussen kørte ...

Tak til alle som har taget sig tid til at se på skitserne og mine skriverier .....


Ingen kommentarer:

Send en kommentar