torsdag den 3. maj 2018

Jacobsens postkasse ...

Akvarel skitse ... ca A5


På mine gåturer med Ida ( vovse ) kommer jeg ofte forbi dette hus. Det første jeg lagde mærke til for flere år siden .... var “HEAVY METAL” skiltet på postkassen. Det hvide hus med fint stakit og velplejet have passede ikke til min opfattelse ( fordomme ... hm ) omkring mennesker som praktiserer den musikstil. Senere har jeg mødt husejeren .... en hyggelig mand .... med tatoveringer og et megalangt  skæg .... pænt samlet i en fletning. Vi får ofte en hyggelig snak når vi mødes .... han løbetræner .... jeg går tur med hunden ;-). Det er altid berigende at snakke med unge Jacobsen!
Huset har forandret sig på det sidste ... der er bygget ud øverst til venstre. Det er ikke så længe siden .... det nye er endnu ikke malet .... men det sker nok engang ud over foråret ....
Det var ikke de høje temperaturer som prægede dagen i dag... og det regnede også ind imellem. Der landede en stor dråbe midt på den øverste sky, og en anden på kanten af hegnet ud for hoved døren.
Jeg må indrømme, at mit motivvalg i dag til dels blev som det blev fordi jeg fandt et sted med læ for den kolde vind ...

Dele af skitse processen kan ses i videoen herunder .....

Tak for at du har læst mit blog indlæg.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar