torsdag den 19. november 2015

En milepæl ... og 10 nye blyanter


Det er en speciel dag i dag - min hustru fik sin første glaukomoperation januar 2015 ... frem til i dag er det blevet til mange flere øjeoperationer ... og utallige øjendråber ... men i dag er det slut med dråberne på højre øje.

Skitserne herover er en hurtig test af mine nye Derwent Sketching Medium Wash 4B blyanter. Jeg har købt nogle stykker til vores datters to børn ... som alternativ til de almindelige HB skoleblyanter. Disse har en meget tykkere mine ... som ikke knækker så nemt ( håber jeg ) ... børn på 4 og 6 taber deres blyanter ... så det er en fordel om de holder til det.
Akkurat den blyant jeg brugte i dag var måske en "mandags blyant". Efter spidsning i min Derwent blyantspidse ( en model med håndsving som laver en laaaang spids ) viste det sig, at minen var knækket inde i træet ... først efter 4. spidsning kom jeg til en spids som kunne holde ... håber det går bedre med resten af blyanterne ... jeg købte 10 stk ... 4 til hver af ungerne og to til mig selv.

Jeg trives, når jeg ser på skitsen af koppen. Kombinationen af stregtegning og de gråtoner jeg får ved at bruge en waterbrush på toppen tiltaler mig. Det er nemt at styre tonen i de grå flader ved at opløse mere eller mindre  af blyant stregerne. I plastpipetterne har jeg tegnet på det våde papir efter jeg lavede gråtonerne. Det gav en ekstra sort streg fra blyanten. Jeg ser frem til at blive mere kendt med blyanten og mulighederne den gemmer ;-). I lang tid har jeg tegnet mest med fyldepen på farvet papir ... denne lægger op til at finde det klassiske hvide papir frem igen ;-)

lørdag den 14. november 2015

På parkeringspladsen ved nr. 23 ....

I dag var det sol, da jeg gik ud på tur med vores hund Ida ... men kort tid efter begyndte det at regne ganske kraftigt. Jeg fandt læ under et tagudhæng ved en garage på Berhusveien ... ikke så langt fra postkasse stativet jeg tegnede i går. På den ene side af stativet hænger kasserne til nr 19, 21, og 29. På den anden side postkasserne som hører til de 5 lejligheder i nr. 23.
Regnen stoppede lige så pludseligt som den kom .... det regnede kun i ca 5 min.  ... og dermed fant jeg fyldepen og tegneblok frem ... ( teknik/materialevalg som i går )


torsdag den 12. november 2015

Berhusveien ... flere postkasse skitser

Denne gang ... 12.11.2015 ... var vejret indbydende ... sol og ... næsten blå ... himmel.
I går stod jeg i gråvejr og lavede en skitse af et postkassestativ med 5 postkasser.

I dag blev det til to skitser ... med ialt 6 postkasser ;-)

Først en enlig postkasse klemt ind i hækken ved siden af en kraftig gitterport moteret på en muret stolpe med lys og porttelefon til husets beboere ... dernæst endnu et postkassestativ ..... med 5 postkasser fordelt på 3 husnumre.

De er begge tegnet med Rotring Artpen F med vandopløselig blæk. En Pentel Waterbrush er brugt til at opløse blækket i udvalgte områder som en "lavering" / "gråtone effekt". Højlysområder er lavet med en Uni-ball gel kuglepen.






onsdag den 11. november 2015

Postkasse stativet ... Berhusveien 35-37-39-41-43 ...

Mobilfoto ... snart færdig
Jeg tegner stille og roligt videre i min postkasse serie ;-)

Nede "i bunden" af Berhusveien ( man må ned ad bakke for at komme til dagens motiv ) fandt jeg denne samling af postkasser ... fem styk grønne postkasser i et postkassestativ ind mod en væg lavet af monsterstore sten.

Der er plantet en bøgehæk på toppen bag det hvide stakit ... måske man kan ane det hvide hus bag hækken .... det er Berhusveien nr 47 .... skitsen med deres postkasse kan ses her.

Jeg har taget mig den frihed ... at undlade huset bag hækken i denne skitse .....

Skitsen er denne gang lavet med 2 forskellige Rotring Artpen ... F ... og 1,1 .... med vandopløselig sort blæk, en Pentel Waterbrush og en Uni-Ball hvid kuglepen ...
14x20 Strathmore Toned Tan Serie 400

søndag den 8. november 2015

#INKtober27-31 Postkasser på Berhusveien

Den første af de sidste 5 fra dette års #INKtober serie er vores nærmeste nabo ... mod øst. Som tidligere er det postkassen der fokuseres på i skitsen .... denne gang er der tegnet med en Rotring Artpen 1,1 .... Hero 9018 var tom for blæk .... ( må se at få fyldt den op igen ;-) )

#INKtober 27
Den 28.10 var der igen blæk i min Hero 9018 ... og vejret var lunere ... og lysere end dagen før ;-)
En mælkespand pynter nede foran postkassen ... og to kroge under vindue viser at der har hængt en blomsterkasse hen over sommeren ....

#INKtober 28
  Her på #INKtober 29 bor postkassen på hushjørnet sammen med varmepumpen ...

#INKtober 29
 
#INKtober 30 / Berhusveien 49 har deres postkasse på en lille bygning i indkørslen ...
#INKtober 30
Hvidt stakit pryder indgangspartiet til nr 47 ... og det falder helt naturligt at postkassen sidder til venstre for porten ....

#INKtober 31


Dette års #INKtober udfordring er dermed slut
... tak til alle som har fulgt mine mange skæve streger ;-)