onsdag den 24. oktober 2018

KJØITA 17 ... affald hentes.

Ink & watercolour sketch, A5, 

Lastbilen i forgrunden til venstre har en "kran på ryggen". Bilen holder på rampen ned til en parkeringskælder ( derfor tegnet “på skrå” ). Foran lastbilen er der en række affaldsbeholdere, hvor kun toppen stikker op over jorden .... chauføren var hurtigere til at tømme beholderne end jeg var til at tegne ..... han kørte før jeg var helt færdig med stregtegningen .....
Jeg tegnede på stedet 20 - 25 min. i dag, og nåede lidt farvelægningen inden jeg pakkede sammen. Resten af farverne og skriverierne til højre er lavet efter hjemkomst ... inde i varmen. Der var 10 graders “varme” i dag .... jeg stod i skyggen og tegnede ... der var også lidt vind. Det føltes som frost i fingre og tæer.


onsdag den 17. oktober 2018

Skatteetaten Kristiansand

A5 skitse ... ink and watercolour

Bygningen her rummer en vigtig funktion for samfundet. Medarbejderne sørger for, at vi alle betaler korrekt skat ... hverken for lidt ... eller for meget ;-)
I dag var jeg her ikke for at få hjælp med skateregnskabet ... jeg var her udelukkende for at lave en skitse af bygningen med de mange skæve vinkler .... men efter kun 20 min. ringede telefonen, min tilstædeværelse var ønsket i anden sammenhæng.
Farverne måtte vente. Klokken blev relativt mange før jeg fandt akvarellerne frem.
Herunder skitsen før der kom farver på.

... 5 min efter måtte jeg stoppe fordi telefonen ringede ...


torsdag den 4. oktober 2018

KJØITA 17 ( PARKERINGSPLADSEN )

21,6x14cm i Canson art book , 96 g glat papir

I dag havde jeg en halv times tid til overs ... dermed var der lidt tid til at lave en skitse. Husene i baggrunden er fra to forskellige tidsaldre ... men den nyeste bygning er den til højre ... bag ved bilerne ... med nummer 17 over vinduet.
Det var blæsende og koldt på bænken ved parkeringpladsen. Efter en halv times tid var fingrene så kolde, at jeg valgte at pakke sammen.
Farvelægning og skriverier er lavet efter hjemkomst.

Indledende blyant skistse er lavet og fyldepennen er fundet frem ...
... Næsten færdig med fyldepennen..
Fingrene er kolde og jeg vælger at stoppe her ... resten laves hjemme

onsdag den 19. september 2018

Ved kanalen ...



Jeg havde i dag en god halv times tid til overs.

På Nedre Lunds vei 23 ligger et gammelt charmerende hus ... med robåd i haven .... og det blev motivet for skitsen til højre ... huset .... ikke robåden som ligger med bunden i vejret gemt under træerne til venstre ... uden for billedkanten. Måske laver jeg en skitse af den en anden gang ;-)

Der var en del vind langs med kanalen ved Nedre Lunds vej. Derfor fristede det, da jeg fandt en plads i solen ved en af broerne over kanalen .... ved skattekontoret.

I dag tegnede jeg op med blyant, inden fyldepen og akvareller blev fundet frem.

Fremdriften i skitseriet fremgår af fotografierne herunder.

Først en let blyantskitse
( efter jeg startede på skitsen, kom der en dame og satte sig på bænken til højre.
Hun gik dog hurtigt igen og kom ikke med på fotografiet.

Farverne er fundet frem.
Ligeledes fyldepennen, som er brugt til de sorte streger til højre ( vandfast blæk )

Farvelægningen er begyndt ... læg mærke til motivet i kanalen ;-)

fredag den 14. september 2018

"FREDAGSLUNSJ" med Håkon Henriksen.

21x14 cm akvarel/fyldepenneskitse, 96g glat papir i en canson art book.
Kristiansand Bibliotek tilbyder andet end udlån af bøger.

Hver fredag ud over efteråret inviterer man til “Fredagslusj” .... først et musisk indslag .... i dag var det Maren G. berg fra UiA, Rytmisk linje som sang.

Dernæst kommer dagens hovedperson på scenen. I dag var det kunstneren Håkon Henriksen i samtale med Maren Berge Wamdrup.

Man kan få en idé om indholdet i samtalen ved at se foråmtalen herunder.

Håkon Henriksen er en hyggelig lun fortæller ... for mig blev det en hyggelig time på 3. række ... med skitsebog ;-)


Teksten herunder er hentet fra Kristiansand Biblioteks hjemmeside

Fredagslunsj – Håkon Henriksen 
sep 14@11:3O
I 1975 ivret Kjell Nupen for å starte et grafikkverksted på Myren gård. Dermed kontaktet han Håkon Henriksen. Sammen klarte de å realisere drømmen som også gjorde at kunstnerne kom til å stå sterkere sammen. I vinduene som i dag tilhører Glipp, kafeen i første etasje av biblioteket, var i sin tid et utstillingssted for Kristiansand kunstforening, det såkalte Hjørnegalleriet. Der stilte Henriksen ut pornografiske bilder som ble beslaglagt av kemnerkontoret. Bråk ble det også da han stod for den store Bragdøya-utstillingen. Leserinnleggene og sjikanen haglet i Fædrelandsvennen. Møt kunstneren og kunstnernes fagforeningsmann gjennom en årrekke, Håkon Henriksen, til en fargerik samtale med Randi Berge Wandrup.
Ukens vokalist og låtskriver ved Rytmisk linje på UiA er Maren Grønli Berg.

tirsdag den 28. august 2018

Lysthuset på Torridalsveien ...

På Torridalsveien i Kristiansand ligger et af 4 lystejendomme med rødder tilbage på det tidlige 1800 tal. Fokuspunktet i denne skitse ... lysthuset ... er dog af nyere dato ... og ligger direkte overfor en af Kristiansands gamle lystejendomme “Stiftegården” på Torridalsvej.
Bydelen er i dag et miks af gamle historiske bygninger og nyere erhvervbygninger og boligblokke ned mod elve Otra.

Skitsen blev til mens jeg i 3 kvarter sad i busskuret overfor nr 18 med god udsigt til det lille lysthus.
Jeg har tegnet indledende streger med blyant, derefter fyldepen og farvelagt med akvareller.
Skitsen er tegnet på 96 grams papir ( bestemt ikke et akvarelpapir ;-) ) .... CANSON ART BOOK 180˚ 14x 21,6 cm.

Skitsen blev til mens jeg i 3 kvarter sad i busskuret overfor nr 18 med god udsigt til det lille lysthus.
Jeg har tegnet indledende streger med blyant, derefter fyldepen og farvelagt med akvareller.
Skitsen er tegnet på 96 grams papir ( bestemt ikke et akvarelpapir ;-) ) .... CANSON ART BOOK 180˚ 14x 21,6 cm.

Indledende blyantskitse ( usædvanlig, da jeg plejer at gå direkte til fyldpenne tegningen ).

Efter en omgang med fyldepennen ( Sailor med Calli vandfast blæk ), er jeg nu klar til farvelægning med akvareller.
Læg mærke til de 3D printede dele i akvarelsættet ...
Tak for at du har givet dig tid til at se på mine ydmyge streger .... kommentarer eller spørgsmål er velkomne !!!


mandag den 20. august 2018

Tanker om "BILVASK" og "SELVVASK" ...

"BILVASK" & "SELVVASK"
Som det fremgår af den håndskrevne tekst på denne skitse, så har vi boet i Norge i 18-19 år. Skitsen er en reflektion over to almindelig brugte norske ord ... "bilvask" og "selvvask" ... hvilket jo fremgår af overskriften.

Jeg ved jo godt hvad nordmændene ønsker at formidle ... men jeg kan alligevel ikke lade være med at publisere skitsen ... ;-)

Klemmer her og der ... vinden var kraftig her ved tankstationen
St.Petersborg akvareller, Pentel Waterbrush og en Sailor fyldpen med Calli blæk ( vandfast )


.... og jeg ved jo godt at alle sprog har ord og udtryk hvis betydning måske ikke er helt klar.
Udfordringen til de som ser dette kan jo være at lave en illustration af danske ord/begreber som fortjener en kommentar i skitseform

To damer i gågaden.

Jeg havde en kort pause midt på dagen i dag ... i gågaden. Der stod to damer og snakkede ... da jeg sluttede mine skitserier efter ca 10 min snakkede de stadigvæk.

Næsten klar til farvelægning


10 min. lynskitse i gågaden

søndag den 19. august 2018

FIRE STOLE OG ET BORD ...

Skitse ... næsten færdig ... foran motivet
 Urban Farming er oppe i tiden.... også i Kristiansand. Et hyggeligt eksempel ligger på hjørnet af Vigvollåsen og Hånesvejen i vores bydel.

Skitse med akvarelfarver ... og Ida
 I dag stoppede lufteturen med Ida ( vovse ) foran "Birnas Bu" ... et bord med stole havde fanget mit blik. Hønsehuset i baggrunden giver en herlig farveklat midt i alt de grønne.
Skitsen er ca 20x30 cm i en hjemmelavet "harmonikabog".




Tak for at du har taget dig tid til at se / læse så langt!

torsdag den 9. august 2018

PAULEN ...

Glenn ... en af våre gode venner har en hyggelig lille hytte i vandkanten på en ø nær Kristiansand. Min hustru og jeg har tømt kufferten efter hyggelige dage på Flekkerøy ... og nu har jeg scannet skitserne, som ble lavet på turen ... alle skitser er lavet i en 14x21,6 cm Vanson Art Book med 96g papir ( bestemt ikke beregnet til akvarelfarver ... )
Håndtegnet kort over et "hjørne" af øen "Flekkerøy", nær Kristiansand.


Der ligger 9 hytter i forreste række ned mod vandet. Her ses bagsiden af Glenns hytte ... med grøn dør.
Det er forresten en rest grøn bådmaling Glenn havde til overs.
Vinduet til højre er prydet med maritimt håndarbejde
Direkte uden for den grønne dør er der en flere meter høj "mur" ... råt fjeld og groft tilhuggede sten.
Der har Glenn placeret en hjemmelavet grill


Det er "den blå time" .... tidspunktet hvor himmellyset skifter farve.
Her ved scanningen ser jeg at min opmærksomhed ikke var helt på plads.
Kan du se hvad der mangler på skitsen ?
Efter morgenmad på verandaen slappede jeg af med denne udsigt.
Grå skyer med en stibe hvid/farveløs himmel over øen i horisonten
... optimistjollen i forgrunden dukker op i næste skitse
Det blev til to skitser i dag ... begge lavet mens jeg sad i en stol på verandaen mellem hytten og vand.
En smal stribe af udsigten fra verandaen
... på denne sidder jeg lidt længere til højre, og ser mod venstre i forhold til skitsen fra tirsdag formiddag.

Min hustru og jeg havde hyggelige dage i hytten ... og de to første dage havde vi Ulrikke med ;-)

tirsdag den 24. juli 2018

Bergen ... en by i Norge.

Min hustru og jeg er netop kommet hjem efter en uges ferie i Bergen, Norges næst største by. Det har været en dejlig uge. Vi har set et museum, været på fjord cruise, besøgt Baroniet i Rosendal, Trollhaugen og meget andet. Alt sammen i roligt gangtempo. For der er noget enestående ved Bergen. På trods af mange bybrande, så er bybilledet præget af gamle huse. Fra bittesmå træhuse, til meget store statelige murstenshuse. Og det meste ligger i gangafstand fra centrum.

Jeg har ikke fået tegnet så meget på turen. Oplevelser og fælles afslapning sammen med min hustru stod i første række ..... og nu kan vi se tilbage på en oplevelsesrig uge ... levet i roligt tempo ;-).

Ud over ferie, med oplevelser og afslapning har jeg lavet nogle ting i skitsebogen.

Vi ankom hotellet Grand Terminus før vores værelse var klart til os. Ventetiden blev brugt til en tur  med bybanen fra hotellet ned til centrum. På "Torgallmenningen" hørte vi hornmusik. Det var en russisk gruppen som spillede stribevis af klassikere i kort udgave. Vi landede på en bænk i 15-20 min. Det blev til en hyggelig musikoplevelse for os begge .... og skitsen herunder ... tegnet på stedet og farvelagt hjemme på hotellet senere samme dag.

Fyldepen og akvareller ( med waterbrush ) i en 14x21,5 CANSON ARTBOOK, 96 g glat papir.

Senere på ugen lavede jeg skitser i gaderne tæt på hotellet.

Allerede første dag lagde jeg mærke til “Fjæresmauet” ..... en meget smal side gade til “Marken”. Det var ikke kun den meget smalle “gade” ..... men også en stor “tand” på  facaden som fangede mit blik. Det var en reklame for tandlæge Nydal, som holder til i nr. 6.

Vi gik gennem Marken mange gange mens vi var på ferie i Bergen .... og hver gang måtte jeg bare stoppe og se på “tanden” .......... det er der kommet en sktise ud af .....

... snart klar til farvelægning

Næsten færdig .... læg mærke til mit hjemmelavede akvarel sæt.
Visitkort æske med 3D printet farveindsats, og 3D printet palet til farveblanding klemt fast på skitsebogen.
Færdig skitse i 9x14 Moleskine med water colour paper 200g
I samme bydel ligger bl.a. et af de få Lepra hospitaler som er bevaret i Europa. En sen eftermiddag satte jeg mig på gårdspladsen og lavede et par skitser derfra ...


Bobbelt opslag i Moleskine 9x14. Snart klar til farvelægning

Færdig skitse ... nu med farver ... w&n
Færdig skitse 9x14, Moleskine


Farverne der er brugt til skitserne ovenfor


onsdag den 4. juli 2018

Venner mødes i gågaden ...




Færdig skitse ... Canson Art Book 14x21,6cm
Jeg skulle til årlig kontrol hos tandlægen i dag.

Eirik ... vores svigersøn ... sad i bilen og skrev en adresse ind på bilens GPS da jeg kom ud til parkeringspladsen. 

Han tilbød at kunne køre med ham. Vi kom jeg så tidligt til byen, at jeg havde en halv times tid til overs inden aftalt tid hos tandlægen.

To minutters gang fra tandlægen ligger “Markens” ... gågaden i Kristiansand. J
eg fandt et hjørne midt i et gadekryds, hvor jeg kunne stå uden at være i vejen for den trafikken.

To ældre mænd var faldet i snak ved “Diamant” forretningen .... efter ca 20 min. stoppende en anden mand og kommentere min tegning.

Det blev til en hyggelig snak, hvor har fortalte om en fortid med træskæring, kariakturtegning ( når hans chef var urimelig ) og lidt skønmaleri ( på lærred ).

Snart klar til tandlægen ( og senere farvelægning af skitsen )


Tiden gik hurtigt og jeg måtte pakke sammen for at gå til tandlægen ....

Da jeg kom tilbage efter tandlægebesøget havde solen flyttet sig så meget, at farvelægning skulle foregå efter hjemkomst.


Skitsen ... og motivet blev fotograferet med mobilen inden jeg pakkede sammen.

Nu er jeg færdig og det er tid til at skrive disse linje .... tak for at du har læst så langt ... og dermed vist intresse for mine skitser ;-)

Skitse med tilhørende akvarelsæt og fyldepen ( Sailor )

onsdag den 27. juni 2018

"FA" ... markerer sig i bydelen!!!

Færdig skitse 28x9 cm i Moleskine watercolour Notebook 9x14cm.
Pigma MICRON  PN #49, teksten PN #22. Daler&Rowney i DIY box/mixingtray, pentel waterbrush
Da


Hånes har fået et nyt busskur ved stoppestedet "Hånesveien/Fruktveien".
Det har "FA" set som en anledning til at placere sine initialer med spray can ... på busskuret, og en mængde andre steder i bydelen.
Tydeligt at det er en person med stort markeringsbehov.
Men specielt fantasifuldt synes jeg nu ikke det er ...

Med vovse ( Ida ) på tur ...

Snart klar til farvelægning
 Busskuret er nu med i min skitsebog ... med "tag" og to knuste tagsten på asfalten til venstre for skuret ... de kommer fra toppen af muren bag ved busskuret.


Næsten færdig skitse inde i busskuret ved køreplanen ( navn på buslinjen og stoppestedet oppe i det sorte felt ...

fredag den 22. juni 2018

"TØRST OG TEGNING KRS"

Kristin Søndersrød Ose og Naysa Andrade ... inviterede til qroquitegning i går torsdag 21.6.18.
Det er flere år siden jeg sidst har tegnet croquis, så det var dejligt at blive inviteret til at deltage.
Der var en hyggelig flok tegnere, som dukkede op i det hyggelige lokale ... stemningen var inkluderende og  inspirerende. Og aftenens to modeller leverede spændende / interessante stillinger ... som udfordrede tegnefærdighederne ...
I pauserne var der hyggelig samtale, mens vi gik rundt og så på hinandens tegninger. Når modellen havde indtaget positur var koncentratioen så dyb at man "nesten kunne tage på stilheden" ... eneste lyd kom fra tegneredskabernes møde med papiret !

... tak Kristin Søndersrød Ose og Naysa Andrade for en fantastisk hyggelig tegneaften !!!

Tegning efter model .. som her ... regnes jo ikke som "Urban sketching" .... men et "øjebliksbillede" fra lokalet er ok. I stedet for at tegne modellen ved aftenens næstsidste positon, så lavede jeg en skitse af lokalet med nogle af deltagerne ... det var forøvrigt en 10 min stilling.

Fyldepen og akvareller i en canson art book ca A5. Stregtegning lavet på stedet. Farvene lagt på bagefter.

Helt uden for konceptet "Urban Sketching" kommer herunder 3 af mine croquistegninger fra denne hyggelig aften .... tegning nr 4, 5 og 6 denne aften. Tegnetid 2 min pr. position.

Tre stk 2 min tegninger på et 50x65 cm tegnark.
Tegnet med  pastelkridt ...



søndag den 10. juni 2018

“SkraldeSPANDEN” ... uden “SPAND”

CANSON ART BOOK, 14X21,6CM.
Der er ikke ret mange skraldespande .... ( på norsk: “søppeldunke” ) her i bydelen. Vi som har hund ved hvor de er. Vi har jo små sorte poser med “gaver fra vovse”, som vi meget gerne vil levere i en skraldespand.
Et af de steder .... hvor der er en skraldespand ... er ved busskuret “Vigvollåsen”. Det er derfra vi tager bussen til og fra centrum ... og der hvor jeg ofte leverer “gavepakker” når jeg lufter Ida    ( vovse ).
Men i dag så jeg, at der er en eller flere personer som har “demonteret” skraldespanden. Den er der ikke mere. Kun låget hænger stadig på siden af bus skuret. Så i dag måtte jeg bære hundens “gavepakke” med hjem til vores egen skraldespand / søppeldunk ( den grå ... til restaffald ).

Den første skitse til venstre er færdig .... til højre tegnes med en Micron PN

De to skitser blev til på ca 20 min i formiddags .... før det begyndte at regne.
Først den lille til venstre. Den viser hele busskuret med en antydning af omgivelsene.
Dernæst skitsen til højre som viser højre side af busskuret,  der hvor skraldespanden hang til nogen knuste den.

Tid for akvareller ( lægges på med Pentel waterbrush )...
DIY akvarelæske øverst til venstre med 3D printet indsat til farverne


Tak for at du har brug tid på at læse dette blog indlæg og se på mine skitser !