onsdag den 29. april 2015

Ventetid ...

Jeg sad og ventede på min hustru ved øjenafdelingen på Oslo Universitets Sykehus.

Tiden gik uendelig langsomt ...

..... lidt snak med andre som også ventede

.... og lidt skitsetegning fyldte tiden

..... motivet er udsigten fra venteværelset ......

.... PB

tirsdag den 28. april 2015

Mellem Kristiansand og Oslo

Jeg tror den unge dame frøs på toget, hun havde jakke, halstørklæde og "vanter" uden fingre ......
Det er ikke så ofte jeg kører med tog i Norge. Det er mest når jeg er med min hustru på familiebesøg i dk.
Turen gik denne gang fra Kristiansand til Oslo S ..... med et gammelt men hyggeligt tog ;-) .
På så lang tur er det nødvendigt med lidt adspredelse .... se nu den unge dame på skitten ... hun havde en bærbar PC med på turen .... jeg havde fyldepen og skitsebog ;-)

fredag den 24. april 2015

Musik i gaden ... og med bussen hjem.

Efter kalenderen er det forår ..... en tur udenfor tyder dog på noget andet ... uanset om det var sol eller skygge ... kulden gnavede sig langsomt ind gennem sommerjakken ...

Efter at have ordnet nogle praktiske ting i centrum gik jeg gennem gågaden ( "Markens") hen mod busgaden / Henrik Wergelands gt. ... og der var der et par muntre musikanter ;-)

På trods af vind og kulde fandt jeg blok, Rotring pen og waterbrush frem ..... og det kom der en skitse ud af:

A6 skitse med glad musik ...

Efter denne skitse skyndte jeg med hen mod bus stoppestedet ... men ak og trippe vw .... jeg nåede ikke bussen ..... dermed var der lagt op til et par skitser mere med de glade musikanter ...

forsøg på spille detaljer .....

.... og med et skævt blik på klokken blev blokken pakket ned i tasken og turen gik endnu en gang til busstoppestedet .... denne gang nåede jeg bussen ;-)

I bussen fandt jeg også anledning til lidt mere skitseri ...

Bussen var fuld ... jeg gamle mand havde fundet en siddeplads ... det var ikke alle som var så heldige ... jeg sad bag ved udgangsdøren midt i bussen .... og pludseligt stod han der .... den unge mand med to huller i øret, det ene ca. 8-10 mm i diameter og et andet .... gigantiske hul i øret ... diameter på 5-6 cm ... bussen stoppede og motivet forsvandt ...

..... tak for at du har fulgt med helt her ned ;-)

torsdag den 23. april 2015

Langs med E18 ...


Foråret, høj sol, skyer og blå himmel har lokket mig ud med vovse og tegneblok på en gåtur en dag sidst i april.










Jeg har gået her mange gange .... stien langs med E18 er en "Cykel autostrada" ... fra øst til vest gennem Kristiansand kommune ... men i dag havde jeg stort set fred for cyklerne i dag ( klokken er blevet så mange, at de fleste for længst er kørt hjem ).

Efter at have gået mod øst i starten af turen var det næsten en åbenbaring at vende sig og se de gyldne kanter på masser af træerne på den anden side af E18.


Hundesnoren blev bundet fast i bæltet, den hjemmelavede skitsebog ( 7,5 x 10,5 ) blev fundet frem og en fyldepenneskitse fandt vej til papiret .... med lidt vand kom der gråtoner inde i skitsen ....


Jeg står i græskanten langs med cykelstien og laver skitsen "Langs med E18..." .... men hvor er vejen .... jo da, den er bag ved støjhegnet som starter nede i venstre hjørne og forsvinder ud til højre bag ved træerne som endnu ikke er sprunget ud ...

 og til sidst .... efter nogen betænkelighed fandt jeg også et par farveblyanter frem, blå, grøn og gul .... de fik også en omgang vand inden jeg luffede hjem med vovse .... og tegneblokken i lommen.





Nu da jeg er kommet hjem opdager jeg noget som ofte sker ..... jeg "er ikke færdig" med skitsen ... specielt vejskiltet til venstre over støjhegnet mangler farve .... det skal være intenst orange .... og det er jo dårlig nok gult .... HM !!!

Det var en hyggelig halv times tid ude i fint vejr ... med en skitse som undskyldning for at gå ud med vovse i dag .... egentlig er skitsen ikke så vigtig ... og specielt god blev den heller ikke ... men fyldepennens dansen over papiret gav mig glæde i sindet .... måske overgået af solens stråler ;-D


mandag den 6. april 2015

En busk og 2 sten ...

I dag har jeg tegnet en skitse med udgangspunkt i samme motiv som i går .... i går havde jeg ambitioner om at lave en skitse med farveblyanter ... det endte med regn, fyldepen og to farveblyanter inden jeg pakkede sammen mellem dråberne som regnede ned over skitsen ....

I dag har vejret været stabilt .... kold vind, sol og blå himmel .... så jeg valgte motivet lige uden for døren ... busken mellem de store sten ved legepladsen bag ved huset vi bor i ...

Der er i dag udelukkende "lavet mærker" med min RotRing ArtPen .... tanken var at bruge min waterbrush på toppen til laveringen .... men ... hm ... den havde jeg glemt hjemme ... men selv om "hjemme" var mindre end 20 meter væk, så holdt jeg mig 100% til RotRing pennen ......

Der er tegnet i min hjemmelavede skitsebog på ca. 7,5 x 10 cm

Busken mellem de to sten ... ( med sol fra højre mens jeg tegnede )

søndag den 5. april 2015

Regndråber på en tuschskitse ....


Efter en relativ lang pause med skitsetegneri besluttede jeg, at i dag skulle det være ;-)

Tegnesagerne ... og en rygsæk med klapstol blev fundet frem mens jeg tænkte over mulige motiver i nærområdet.

Valget blev den kommunale legeplads som er vores nærmeste nabo kun adskildt af en cykelsti.

Mellem de store granitsten ved ingangen til legepladsen er der med tiden vokset nogle buske/mindre træer op ... og denne blanding af hårde kantede sten sammen med de mange tynde grene har et stykke tid "ligget og luret" som muligt motiv.

Jeg regnede med at bruge en lille times tid til skitseriet i dag, og valgte A5 skitsebogen sammen med fyldepen, waterbrush og 5-6 akvarelfarveblyanter ( af de sidste kom der kun gang i to farver ).

Stenen nederst til venstre blev skitseret først, derefter de andre sten fra venstre mod højre ... senere kom de fleste af grenene ... tegnet med tush ... og et sted undervejs gik jeg over hele skitsen med min waterbrush, inden jeg tilføjede lidt grene med en farveblyant (  gul okker / .... grus og græs i forbrunden blev farvelagt med farveblyanterne lagt ned så jeg tegnede med siden af stiften, dette område fik også en tur med vand fra min waterbrush.

Derfra var det tanken at gå over hele skitsen igen og tilføjer flere grene samt detaljer i de enkelte sten .... men så kom regndråberne ... tættere og tættere .... et enkelt foto blev taget af blokkens omslag med regndråber inden jeg pakkede sammen og gik ind ..... desværre alt for tidligt .... jeg skulle have haft en paraply med ;-)


Den "færdige skitse" ses herunder....

Skitse tydelig mærket et regdråber ...