onsdag den 24. april 2019

Busstoppestedet Henrikwergelands gt 20

A5, ink and watercolour

Damen centralt i motivet står og venter på bussen. Damen ( ikke farvelagt ) nederst til venstre skulle ikke med bussen, hun ringede efter en taxa.
Skitsen er lavet i dag 24.4.2019 ca kl 14:00 med fyldepen (  Sailor ) .... farvelægning med akvareller er lavet umiddelbart efter hjemkomst. Skitsen er lavet i en canson ART BOOK 180˚ A5 .... købt i Hobbyhimmelen for et par år siden, før de flyttede under jorden.

mandag den 22. april 2019

Postkasser ...


 Jeg har tegnet dem før .... postkasserne ... d.11.2.2015 ..... Dengang tegnede jeg i en lille hjemmelavet skitsebog. 7,5×10 cm.
Du kan se den gamle skitse her .
Jeg tegnede den lille skitse med fyldepen og vandopløselig blæk.
En helt specile fyldepen ... en gammel  SHEAFFER TARGA 1002 MEDIUM ... guld værd for mig ... arv fra min mor som fyldte mit liv med tegninger og malerier.
Skitsen fra i dag er lavet med min japanske fyldepen ... en Sailor Fude DE Mannen Fountain Pen (ふでDEまんねん).
Dagens skitse kommer nok ikke til at betyde noget for eftertiden ... men den gav mig en fin start på denne dag.
Tak for at du ser med på mine beskedne skitser.

lørdag den 20. april 2019

Gravemaskinen ...


A5 skitse

Der arbejdes konstant med ny rundkørsel der hvor Hånesveien møder R18 ..... bare ikke i dag.
Det er påske aften.... og jeg er på tidlig morgentur med Ida ( vovse ).
Alle de store maskiner står stille, frosset i den positur maskinføreren har efterladt dem i.
Min trofaste fyldepen, en japansk pen med "fude" spids ... af mærket Sailor ... er en fornøjelse at bruge til disse hurtige skitser.
Blækket flyder ubesværet, og stregtykkelse er let at kontrollere.
Det ses bl.a. i videoen .,.. i detaljerne på/over armen på gravemaskinen.


søndag den 14. april 2019

Cyklen ...

I dag var vejret lige så flot som i går. Blå himmel, sol fra en skyfri himmel og iskold vind. Temperaturen var ikke noget at prale af ... omkring 4 - 5 graders “varme”.
Men Ida ( vovse ) skulle jo ikke snydes for en gåtur, og jeg ville gerne lave en skitse.
Ikke så langt hjemmefra ... på en af bydelens gæsteparkeringspladser stod en cykel ... det blev dagens motiv.
Som så ofte før gjorde jeg klar til optagelse af video, med løs mikrofon, mobilen i stativ over tegnepladen osv.
Men .... efter 3 - 4 minutter var der ikke strøm til at filme.
Men fotografere kunne telefonen da stadig.

Parkeringspladsen ligger ret op ad en stejl skråning, som går over i en stenvæg inden den slutter med en hæk aller øverst.

I dag gik jeg ret på med fyldepennen ... først cyklen, og derefter videre op over siden.
Til sidst let akvarel maling over udvalgt dele af skitsen.

På trods af den kolde vind blev det en hyggelig tegnestund ... men det gør det stort set hver gang.

Herunder er screendump fra den stump video jeg fik i boks inden batteriet stoppede legen.




 .... og lidt fotos taget efter at videooptagelsen svigtede








lørdag den 13. april 2019

En kold dag i april ...

Skitse ... Dobbeltopslag i A5 skitsebog

Jeg vågnede til sol og blå himmel i dag. Ud over eftermiddagen skulle Ida ( vovse ) luftes. Med tegnetasken over skulderen gik vi på tur i nærområdet. Vi havde ikke gået mange meter før iskold luft mindede os om at det langt fra er sommer. På en nærliggende parkeringsplads fandt jeg motivet for dagens skitse. Fyldepen, skitsebog, mobiltelefon ( til at filme processen med ) ... og et par ting mere blev fundet frem. På trods af vind og kulde var det hyggeligt at sidde i vinden og tegne. Men efter kun et kvarterstid var fingrene iskolde og tegnesagerne blev pakket sammen ... der blev både skitse og video ud af det. Som noget relativt nyt er videoen optaget med mobiltefon. På grund af af vinden har jeg brugt ekstern mikrofon med vindhætte. Det hele er redigeret med Lumafusion på iPad.