tirsdag den 27. februar 2018

Med iskrystaller i farverne ...

En strimmel 300g akvarel papir, skåret ud af en 1,5,x10m rulle.
Falset og bukket til 15x21 cm
I dag ... mandag 26. februar ... vågnede min hustru og jeg op til et herligt vejr. Sol og blå himmel hen over et snedækket landskab ... så bliver det ikke meget bedre her sidst i februar.
Jeg har gennem de sidste 3-4 år lavet en del skitser fra "Nedre Berhusvei", men næsten ingen fra "Øvre Berhusvei" .... så i dag gik vi op ad bakken, for at se om der var et motiv som kunne friste ... men det skulle ikke være i dag .... jeg endte lidt længere oppe ... på "Bamåsen".
Jeg gik lidt frem og tilbage og så på husene, sneen og solen som efterhånden lå lavt over horisonten.
Tegnepapir blev fundet frem .... en strimmel akvarelpapir bukket sammen som en harmonika.
Klar til farvelægning i ca 5 graders frost ...

Jeg var lidt spændt på hvordan det skulle gå med blækket i fyldepennen ... der var 4-6 graders frost sidst på eftermiddagen.
Det skulle vise sig, at det ikke var blækket, men akvarelfarverne som frøs.
Det første sted jeg lagde mærke til iskrystaller var på paletten, derefter var der opbygning af is/farvekrystaller på selve tegnearket og til sidst frøs vandet i spidsen af penslen til is.
Det var vanskeligt, at vurdere hvor våd tegningen var .... så jeg pakkede resten af tegnesagerne i tasken og gik hjem sammen med vovse ... med den frosne/isbelagte akvareltegning i hånden ...
Få min. efter hjemkomst smeltede isen/"farvklumperne" på tegningen ...
... tydelig våd overflade ... isen i "blandevandet" smelter

Vel hjemme lagde jeg tegningen på køkkenbordet .... da jeg et øjeblik efter ville tage billede af skitsen, så jeg store områder med vand på overfladen. Det var de frosne farver som nu var tøet opp.
Lidt senere på aftenen ... da tegningen var tør ... lagde jeg lidt ekstra farver på ... med en Escoda optimo no 12.

Færdig akvarelskitse ... ca 21x30 cm, 300 g Akvarelpapir skåret af en 1,5x10m  Fabriano rulle.
Det meste af farvelægnigen lavet på stedet med en Pentel Waterbrush, resten med en Escoda OPTIMO 12 hjemme i tegnehulen


søndag den 25. februar 2018

Snelandskab februar 2018

Næsten færdig ...
I dag har temperaturen sneget sig et par grader over 0. Ida ( vovse ) og jeg har på Vigvolåsen fundet et sted med læ, sol og udsigt.

Sådan en kombination kan der jo blive en skitse ud af.


12x15 cm, fyldepen, akvarel og nogle få farveblyanter

lørdag den 24. februar 2018

Akvareller i lommeformat ... hjemmelavet

I det store udland mod vest kan man købe en visitkort-æske med tilhørende blikskåle til akvarelfarver ... alt sammen markedsført på internettet.
Med porto, norsk moms og fortoldingsgebyr bliver den dyrere end jeg synes om ....
Min blikæske er købt billigt på et loppemarked her i Kristiansand ... for 10 kr  ... i første omgang limede jeg en tom medicin pakning i visitkortæsken til akvarelfarverne. Omtalt her på bloggen.
Men siden da har vores ældste søn købt 3D printer og fortalt mig om programmet TINKERCAD. Det er meget enkelt at bruge. Det er gratis og har nok muligheder, til at jeg er tilfreds.

Fotoet herunder er et screendump som viser paletten som jeg har lavet i programmet.

Simon har velvilligt printet det i hvidt plastmateriale ... tak ;-)



I mine gemmer fandt jeg en æske med 12 tuber akvarelfarver ... mærket "White Nights"
... Jeg har valgt kun at fylde farver i de 9 små "kasser".
Forestiller mig at kunne bruge de aflange til faveblanding ...



White Nights farverne, farveprøve og den delvis fyldte akvarelæske
Pentel Waterbrush, Sailor fyldepen med kaligrafispids (bøjet 55 grader ).
Farverne: Lemon, Yellow, Yellow Ochre Scarlet Light, Ultramarin, Blue, Green,Sephia, Neutral black.
( farvebetegnelserne som de står på tuberne )

Nu vil jeg lade tubefarverne "sætte sig" lidt inden jeg lukker æsken. Det er dejligt at kunne begrænse tegneudstyret til skitsebogen, den lille blikæske med farverne, en waterbrush og fyldepennen med vandfast blæk ( Calli ).

torsdag den 1. februar 2018

Vrimlehallen og Studentkantina ...

I dag mødtes jeg med Celine Sørensen. Hun studerer på UiA / Kristiansand. Celine havde inviteret mig til at lave skitser på universitetet.
Det blev en hyggelig eftermiddag, med en masse snak om skitseværktøj, motivvalg, tegneteknik mm ... og lidt skitsetegning ;-)

12x15cm .... lavet mens jeg ventede på at Celine skulle blive færdig med undervisningen.


12x15 cm
Her er vi begge næsten færdige med skitserne fra Vrimlehallen ... navn, dato osv mangler.


A5

Her er jeg igang med skitsen fra Kantinen