fredag den 29. maj 2015

Berhusveien ...

Til højre dagens hurtige skitse 7x10 cm
Skitsen her er af den hurtige type .... ca. 5 min tegnetid ... med fyldepen og waterbrush. Som det ses havde jeg selskab af Ida ... vores Cavalier King Charles Spaniel ... hun finder sig tålmodigt i at jeg står stille og tegner ( i dag fik hun sin tur først ... tegneriet er lavet på vejen hjem ;-) ).
Jeg har tegnet i min lille hjemmelavede skitsebog af "harmonika" typen .... et enkelt ark 42x60 cm tegnepapir er klippet, foldet og forsynet med papomslag. Hver side er ca 7x10 cm ... ikke så stort, men passer fint til at have med i lommen sammen med fyldepen og waterbrush ...

Videoen herunder er filmet med et Mobius Action Camera ... udvalgte dele af skitseprocessen vises i real time ...


onsdag den 27. maj 2015

På den anden side af Otra ...


Efter flere dage med regn / regnbyger var det dejligt at vågne op til en dag med sol mellem en masse hvide skyer. På østsiden af Otra  nord for Lunds broen fandt jeg i dag lidt læ for den bidende kolde vind.
Fra en bænk på bryggekanten lavede jeg en skitse i min A6 skitsebog med en 0,8 Marvy tegnetusch. Det er en forholdsvis tyk streg sådan en tush laver .... i forhold til tegningens størrelse. Men det er et aktivt valg ... i denne sammenhæng synes jeg det passer fint med den tykke streg.

Her er tuschteningen næsten færdig .... bort set fra kranerne i baggrunden
Jeg har valgt at lave skitsen som et langt smalt motiv ... uden forgrund. Det var vigtig for mig at give indtryk af de små både ved elvebredden på den modsatte side.

Halvfærdig skitse sammen med penalhuset ... Derwent Watercolor pencils og 2 Mavy tuscher
.... plus fyldepen og waterbrush som ikke blev brugt til denne skitse


Ude af syne, bag ved husrækkes bygger en af den utallige menigheder i Kristiansand et et større menighedshus/konference center ... helt til højres ses begyndelsen af Tollbodsgate som går her fra Otra til Kristiansand havn. Længst til venstre ses et enkelt brofag af Lundsbroen.
Enkelte steder har jeg brugt en 0,1 tush ... jeg havde brug for lidt tyndere streger, bl.a. i kranerne ...

Den færdige skitse 
... tusch tegning ... farvelagt med akvarelblyanter

mandag den 25. maj 2015

Akvarelskitse fra "urtehaven" ...


Jeg har lånt et Mobius Action Camera af vore ældste søn .... og med nogenlunde vejr i dag blev det til en skitse fra vores "urtehave" .... det har i dag skiftet mellem sol og regnbyger, så jeg havde ikke mod på tur langt hjemmefra.


Kameratet er monteret på en kort stang som er skruet fast på en 3 mm papplade. Pladen danner underlag for min skitsebog når jeg tegner.


Jeg tegner i dag i en hjemmelavet skitsebog lidt mindre end A5 størrelse.
Først skitserede jeg de vigtigste elementer i motivet med en monolit ( masiv grafitblyant fra Koh-I-Noor ), akvarelfarver er lagt på med en Pentel waterbrush.
Til sidst har jeg valgt at fremhæve konturerne med en Rotring tegnefyldepen ...
Efter farvelægning ... før konturstregerne ( som blev tegnet med Rotringpennen midt i billedet

Videoen herunder viser udvalgte dele af tegneprocessen i real time 
... music: http://incompetech.com/music/royalty-free/






mandag den 18. maj 2015

Hvorfor ligger den der ?

Skitse, flydepen og waterbrush
En gruppe træer ved vejen ...


Hånesveien ... indfaldsvejen til den bydel min hustru og jeg bor i ... går fra E18 mod nord ind i et område som i ældre tid var præget af landbrug ... i dag kan man stadig se grænser mellem by og land. 

I en klynge af træer har en eller anden efterladt en metaltønde ... jeg ved ikke hvad den i sin tid indeholdt .... i dag mangler låget og rusten er begyndt at "spise" af metallet. Træerne vokser stille og roligt op omkring, frø falder ned og nye spæde træet gror mellem de lidt ældre træer og her i foråret er der blomster i skovbunden omkring tønden ...

... i skitsen har jeg valgt
        ... og bortvalgt træer og kviste som jeg nu havde lyst til ...




En skitse i min hjemmelavede skitsebog .... fyldepen, waterbrush format 7,5cmx10cm mandag formiddag 18.5.2015