søndag den 5. april 2015

Regndråber på en tuschskitse ....


Efter en relativ lang pause med skitsetegneri besluttede jeg, at i dag skulle det være ;-)

Tegnesagerne ... og en rygsæk med klapstol blev fundet frem mens jeg tænkte over mulige motiver i nærområdet.

Valget blev den kommunale legeplads som er vores nærmeste nabo kun adskildt af en cykelsti.

Mellem de store granitsten ved ingangen til legepladsen er der med tiden vokset nogle buske/mindre træer op ... og denne blanding af hårde kantede sten sammen med de mange tynde grene har et stykke tid "ligget og luret" som muligt motiv.

Jeg regnede med at bruge en lille times tid til skitseriet i dag, og valgte A5 skitsebogen sammen med fyldepen, waterbrush og 5-6 akvarelfarveblyanter ( af de sidste kom der kun gang i to farver ).

Stenen nederst til venstre blev skitseret først, derefter de andre sten fra venstre mod højre ... senere kom de fleste af grenene ... tegnet med tush ... og et sted undervejs gik jeg over hele skitsen med min waterbrush, inden jeg tilføjede lidt grene med en farveblyant (  gul okker / .... grus og græs i forbrunden blev farvelagt med farveblyanterne lagt ned så jeg tegnede med siden af stiften, dette område fik også en tur med vand fra min waterbrush.

Derfra var det tanken at gå over hele skitsen igen og tilføjer flere grene samt detaljer i de enkelte sten .... men så kom regndråberne ... tættere og tættere .... et enkelt foto blev taget af blokkens omslag med regndråber inden jeg pakkede sammen og gik ind ..... desværre alt for tidligt .... jeg skulle have haft en paraply med ;-)


Den "færdige skitse" ses herunder....

Skitse tydelig mærket et regdråber ...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar