torsdag den 24. maj 2018

Brobygning ...

I dag vågnede vi til en flot varm sommerdag. Hen på eftermiddagen pakkede vi termokande, lidt godt at bide i og vand til hunden. Vores elcykler ... med nyindkøbt cykelvogn ( fra Ikea ) til hunden ... passede perfekt til en tur ud i det gode vejr.
Vi har været der før ... på stranden nede for enden af Hånestangen.
Vi var der et par timer. Lyden af bølgernes klukken var beroligende ... solen varmede, fuglene sang ... og nogle få fly fra den lokale flyveplads ( Kjevik / Kristiansand ) afbrød roen med deres dybe brummende motorer nogle korte øjeblikke efterhånden som eftermiddagsflyene lettede for at flyve ud over landet .... og et enkelt fløj måske til Danmark.

Fra sandstranden havde vi udsigt mod syd.  En bro ... ja der er faktisk to ... og inden længe tre ... kunne ses i det fjerne.

Færdig skitse 9x14 cm
Wikipedia skriver at den ældste af broerne ... hængebroen ... er fra 1956. Den nyere bro som skimtes i midten, neden under hængebroen, er fra 1994.
Kranen til venstre viser, at man er gået igang med at lave afløseren for den ældste af broerne. Den bygges midt imellem de to eksisterende, og forventes vist nok at være færdig foråret 2020.

Mellem stranden vi sidder på og broerne i det fjerne ses et “svarberg” ... grundfjeld som stikker ud i vandet. En kroget træstamme ... 5-6 meter lang ... er skyllet i land og ligger hvid og solbleget i vandkanten.


Skitsen er lillebitte ... lavet på stedet i min lommeskitsebog ... en Moleskine 9x14 cm. Stregerne er lavet med fyldepen og farverne fra et hjemmelavet akvarelsæt.

Tak for at du har brugt tid på at læse ordene og se på min skitse ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar