Akvarellen er lavet et par timer før fotoet her er taget .... ... da var der kraftigere sol på husets gavl som vender næsten mod syd |
Vi har en veranda i hele husets længde ... vestvendt og dermed sol om eftermiddagen ..... naboens hus
ligger ca 8-10 m fra vores, med en cykel / gangsti imellem. Dagens skitse er lavet ca kl 14 og dermed var der fuld sol på naboen gavl ... mens den væg der vender over mod os ligger i skygge.
Huset overfor er forøvrigt den ene ende af ialt 6 boliger, som er bygget sammen i en lang række. Tagfladen nederst til venstre er en af de to garager, som tilhører lejlighederne i etagen under den bolig, vi ser på akvarelskitsen ...
Skitsen er lavet på et stykke akvarelpapir af ukendt mærke med halvru overflade. Papiret er spændt op på en 3 mm pap plade ( papiret blev gjort vådt på begge side og klæbet fast med tape mens det var vådt .... efter tørring var det 100 % glat ... for at det ikke skal bule senere, uanset hvor vådt det bliver når der males på det ;-)
Jeg lavede først en meget enkelt optegning af vinduerne, husets hjørne, kanten på tagfladerne og de 3 cypresser i forgrunden ( de fik en del modlys som gav de grønne buske en næsten brungylden farve ) .... optegning lavet med sort kuglepen.
Derefter malede jeg akvarelskitsen med St. Petersborg akvareller og en da Vinci HARBIN-KOLINSKY no 12
Ingen kommentarer:
Send en kommentar